Chris Terkelsen
      - Orienteringsløb -
 
SPONSORER
 
 Persondata
 Målsætning
 Min sport
 Resultater
 Kort
 Billeder
 Presseklip
Nyheder
Bakker og brombær [11-06-2006]
En weekend ved Vejle Fjord

Så er jeg hjemme igen efter endnu en weekend i det jyske. Denne gang med lidt flere rifter på benene efter nærkontakt med brombær, ris og brændenælder i Nørreskoven i Vejle, Grund og Munkebjerg.

Jeg har haft et par tunge måneder, hvor jeg har slidt med træthed og overtræningssymptomer efter en cocktail af træning og arbejde, der set i bagklogskabens ulidelige klare lys har været for skrap. Klog af skade og bogen ’Träna smart’ om vigtigheden af restitution, har jeg forsøgt at tage konsekvensen og være mere bevidst om mængden af arbejde og træning samt kvaliteten af min restitution.

På sidste weekends VM-samling i Silkeborg begyndte det endelig at løsne, og for første gang i lang tid følte jeg endelig overskud og angrebsstyrke på træningerne. Samtidig var det en træningssamling med meget hårdt program, og jeg var – præcis som man skal være det – helt slidt ned, da jeg parkerede løbeskoene i skabet mandag aften. Efterveerne af pinseweekenden, fortsat hårdt program i denne uge afsluttet med en intensiv spenst-træning fredag betød, at mine ben lørdag morgen endnu en gang måtte minde mig om, at træning er nedbrydning, og at det kun i kombination med god restitution er opbyggende. Med mit tunge forår in mente kørte jeg derfor skåneprogram på træningerne lørdag i Nørreskoven og Grund. Heldigvis løsnede det allerede dagen efter, og på søndagens Vejlestafet, var jeg trods spenst-stive ben godt løbende og var først hjemme på første etape.

Næste programpunkt er verdens største orienteringsstafet Jukola i Finland, hvor jeg rejser af sted på torsdag morgen.
Nordea

New Balance

Loeberen

Team Danmark
 
NÆSTE OPGAVE
Design: Susanne G. Thomsen
Kode:Esben H. Andersen
9/8 --> En kold øl
  Terrassen