Chris Terkelsen
      - Orienteringsløb -
 
SPONSORER
 
 Persondata
 Målsætning
 Min sport
 Resultater
 Kort
 Billeder
 Presseklip
Nyheder
Forårets hovedmål står for døren. [04-05-2006]
EM starter på lørdag

Jeg går lige nu og slapper af og gør alt for at lade op til EM i orienteringsløb i Estland, som vi rejser afsted til i morgen tidlig. Jeg må desværre erkende, at jeg har haft problemer med at finde formen, så det er med stor usikkerhed, at jeg ser frem mod EM-konkurrencerne, som løber af stablen hele næste uge. Jeg har trænet mere og hårdere end sidste år, men formen og resultaterne gennem den sidste måned er bare blevet dårligere, og jeg har lidt for sent erkendt, at jeg har kørt mig selv for hårdt.

Ved Tiomila i sidste weekend blev jeg med et teknisk godt løb nummer 4 på 6. etape, hvor der ikke rigtigt er nogle verdensklasseløbere, og det er bare ikke godt, hvis man har ambitioner om at blande sig i toppen til EM.

Friheden ved at være drive sin egen virksomhed skulle jo give mig de optimale forhold for også at satse på orienteringsløb, men jeg må erkende, at jeg er en hård chef for mig selv, og jeg har ikke været god nok til at slappe af og give kroppen rum til at restituere sig. Nu håber jeg, at jeg med en superslapperspurt i hængekøjen kan få fundet formen frem, for jeg ved jo, at jeg har trænet nok til, at den burde være der.

Vores virksomhed går hele tiden fremad, og det er utroligt spændende. Nu bliver udfordringen bare at finde den rigtige balance mellem arbejde, træning og afslapning. Til det formål har jeg blandt andet fået tilknyttet Niels Laulund (professional coach i Olympeak Coaching og tidligere medlem af guldfireren), som jeg er på vej til mit første møde med. Det bliver spændende og jeg håber, at han kan være med til at få mig tilbage på rette spor.

Nordea

New Balance

Loeberen

Team Danmark
 
NÆSTE OPGAVE
Design: Susanne G. Thomsen
Kode:Esben H. Andersen
9/8 --> En kold øl
  Terrassen