Chris Terkelsen
      - Orienteringsløb -
 
SPONSORER
 
 Persondata
 Målsætning
 Min sport
 Resultater
 Kort
 Billeder
 Presseklip
Nyheder
Udelukket fra VM-stafet [14-02-2006]
Ramt af skæbnens ugunst

2006 bliver et helt særligt år. For første, sidste og eneste gang har jeg chancen for at deltage i et VM på hjemmebane med den helt magiske stemning og opbakning samt særlige muligheder og forventninger, som det giver. Det er en drøm for enhver orienteringsløber

1997 var også et helt særligt år i mit orienteringsliv. I august oplevede det største øjeblik i min orienteringskarriere, da jeg på en solhed dag i Grimstad i Norge vandt VM-guld i stafet sammen med Torben Skovlyst, Carsten Jørgensen og Allan Mogensen. Lidt senere samme år traf jeg en beslutning, som 9 år senere skulle betyde, at jeg er frataget chancen for at genopleve dette magiske øjeblik.

I efteråret 97 sagde jeg nemlig ja til at rekognosere og tegne området ved Himmelbjerget til brug for Veteran-VM i 1999. På grund af denne beslutning står jeg til udelukkelse fra årets VM-stafet i tilfælde af, at jeg skulle stille op. Det er nemlig det samme område, der skal bruges til årets VM-stafet og udelukkelsen vil således ske med henvisning til § 26.7 i IOF’s konkurrenceregler: ”The organizer shall bar from the competition any competitor who is so well acquainted with the terrain or the map, that the competitor would have a substantial advantage over other competitors."

Paragraffen fordrer en subjektiv vurdering af udøverens terrænkendskab, og man kan diskutere fra nu og til dommedag, om hvorvidt det terrænkendskab, jeg har erhvervet gennem at have rekognoseret terrænet 8 år tidligere, giver mig en urimelig fordel i forhold til mine konkurrenter. Landsholdsledelsen har gennem mere end et år gjort et kæmpe stykke arbejde for at få afklaring i sagen og få accept for det synspunkt, at mit terrænkendskab ikke giver en afgørende fordel. Kampen har ikke båret frugt, og vi har nu i fælles overensstemmelse erkendt, at jeg ikke kan stille op ved VM stafet til august.

Ingen kunne med rimelighed have forudset eller afværget denne situation. Alligevel føles det så utroligt ubarmhjertigt og uretfærdigt at være frataget muligheden for at deltage i en af de konkurrencer som man i et helt orienteringsliv allerhelst ville have løbet. Men det er skæbnens ubarmhjertige ugunst, og det er der ikke noget at gøre ved. Surt øv.

Det eneste positive ved afgørelsen er, at jeg nu kan lægge uvisheden og spekulationerne bag mig og koncentrere mig om mine individuelle mål: mellem og lang distance. Vi ses i Silkeborg.

Nordea

New Balance

Loeberen

Team Danmark
 
NÆSTE OPGAVE
Design: Susanne G. Thomsen
Kode:Esben H. Andersen
9/8 --> En kold øl
  Terrassen