Chris Terkelsen
      - Orienteringsløb -
 
SPONSORER
 
 Persondata
 Målsætning
 Min sport
 Resultater
 Kort
 Billeder
 Presseklip
Nyheder
De høje tindingers dag. [06-11-2005]
Revanche for de gamle drenge i Hangzhou (Park World Tour, 6. afd).

Sølv og revanche...herligt!! I de seneste afdelinger af Park World Tour har de unge kometer, Øystein Kvaal Østerbø (NOR), David Brickhill-Jones (AUS) og Martin Johansson (SWE) (alle under 25 år) kastet rundt med resten af feltet, men i dag fik seniorerne hævn. Terrænet var detaljeret og diffust, sigten var lav og banen var teknisk, så lidt høje tindinger og godt med erfaring i orienteringsbagagen virkede til at gøre udslaget i dag. Man skulle tilsyneladende have rundet de 30 år for at komme til tops i dag, og jeg delte medaljeskamlen med et par andre erfarne herrer Mats Haldin (FIN) og Yuri Omelchenko (UKR).

Fysikken var vel ret beset ikke så meget bedre end i går, men i dag blev man blev belønnet for et teknisk godt løb. Jeg havde 4 tidstab på omkring 5 sekunder (post 2, 3, 4 og 15), men på dagens udslagsgivende bane var det et næsten optimalt løb.

Det blev en sekundstrid, hvor det skilte bare 1,3 sekunder mellem nummer 1 og 3. Jeg havde føringen på den næstsidste af de 19 poster men måtte slippe Mats Haldin forbi på de sidste 2 stræk. Ærgerligt og lidt for slap afslutning.

Ser man bort fra min andenplads var dagens resultat det værst tænkelige i kampen om den samlede stilling, da mine værste konkurrenter om placeringerne 4 og 5 netop var Yuri og Mats, som jeg delte plads med på præmieskamlen. De 1,2 sekunder som jeg var efter Mats i dag var således dyre - ikke bare i dag men sandsynligvis også i den endelige stilling.

Se tracking fra dagens PWT af de 6 førende i herreklassen her

Følg med, find resultater og læs mere på Park World Tours hjemmeside: www.pwt.org

Nordea

New Balance

Loeberen

Team Danmark
 
NÆSTE OPGAVE
Design: Susanne G. Thomsen
Kode:Esben H. Andersen
9/8 --> En kold øl
  Terrassen